Derfor er den dollarmæssigt nærigste litteraturpris også den mest eftertragtede
LL #1: Her er 3 nedslag i Det Litterære Danmark + nye og kommende bøger, der buzzer + bogliste med links.
Velkommen til nyhedsoverblik #1 af Litteraturens Landshold! Denne udgave i overskrifter:
Liv Duvå er alle vegne — hvorfor?
The cheat sheet til danske litteraturpriser (fra den dyreste til den billigste)
Historien om årets danske Nordisk Råds-nominerede
Boglisten med links
3 nye og kommende bøger, der buzzer
God fornøjelse!
Det første, du bør lade øjet hvile på i det danske litteraturlandskab fra den forgangne tid er, at Liv Duvå med sin Ned fra himlen er en af i år fire modtagere af Politikens Litteraturpris.
Hvis Liv Duvå var en musiker, ville man sige, at hun med Ned fra himlen “for alvor brød igennem”, men hendes cv talte i forvejen hele fire velanmeldte titler, en af dem endda prisbelønnet. Bestemt ikke et nyt navn.
Ned fra himlen er socialrealistisk højhushorror, som Berlingskes anmelder beskrev det, om forgiftet boligbyggeri på Vestegnen, en bogstavelig flugt fra (under)klassen, om X Factor og socialrådgiveri (“vi takker a l t i d ja til kaffe. Kaffe er en fremstrakt hånd”, løst citeret fra hukommelsen) og en hovedperson ved navn Maria, der med sin baby søger trøst i en rideskoles stald, get it, Maria, spædbarn, stald, himlen.
“Alle” har talt om den bog siden ikke bare de mange fine anmeldelser (fem stjerner i Kristeligt Dagblad, Politiken og Jyllands-Posten og prædikatet “storslået!” flere steder), men især efter bogen var udvalgt til at pryde Marienborg-vindueskarmen bag statsministeren til nytårstalen. Hvert år står der et udvalg af kunst bag Mette Frederiksen, demurely sat der uden kommentarer, og udvalget diskuterer parnasset så løs efterfølgende. I år havde altså Den fantastiske bus af Jakob Martin Strid og Ned fra himlen af Liv Duvå taget pladserne.
Her spekulerer Information i om statsministeren mon har forstået bogens velfærdskritiske budskab.
Liv Duvås Ned fra himlen er på vej ud i Sverige og Norge. Læs mere om årets vindere af og nominerede til Politikens Litteraturpris her.
Hvad angår litteraturpriser, som er det næste, vi skal se på i dag, så var nævnte Politikens i den gavmilde ende med sine 200.000. De skal dog fra i år deles ud på fire prismodtagere, men selv 50.000 må sigs at være et klækkeligt bidrag til en forfatters privatøkonomi, der, lad os sige det som det er, ikke ligefrem spiller som var vedkommende et fodboldnavn i en europæisk storklub.
De danske litteraturpriser svinger stort hvad dollars angår. Det Danske Akademis Store Pris er den største og giver modtageren 300.000 kroner (uddeles i lige år, senest til Solvej Balle). Montanas Litteraturpris, der uddeles i et samarbejde mellem Dagbladet Information og møbelvirksomheden Montana, er på 100.000 kroner, mens bogmessen Bogforums Debutantpris er på 50.000 kroner. Se de væsentligste priser, danske forfattere kan være i spil til, her (opdateret 2023).
Den måske allermest anerkendte (eller, i hvert fald af pressen ivrigst dækkede), De Gyldne Laurbær, giver, hold fast: Et boggavekort på 2.500 kroner, en laurbærkrans og et diplom.
Det kan synes mærkeligt, at den økonomisk mest beskedne pris er den mest prestigefyldte, men det kan forklares. Vinderen bestemmes ud fra alle landets boghandleres — som i: din lokale Bente og hendes fagfæller — personlige, professionelle bud på hvilken bog fra det forgangne år, der set med deres erfarne øjne for litteraturens marked har gods nok i sig til at gå over i historien. Altså, de mennesker, der — bibliotekarer fraregnet — er i daglig, personlig kontakt med allerflest læsere. Der er ingen jury eller nogen udvalgte bøger, boghandlerne kan vælge fra; de bestemmer helt selv.
At blive dén, flest boghandlere peger på, en slags folkevalgt, forstår jeg godt er en eftertragtet hæder at kunne skrive på sit CV.
Det kan musiker og forfatter Benjamin Koppel i øvrigt gøre nu som den seneste, for han er lige blevet tildelt den årlige pris for slægtsromanen Sommerfuglens stemme. En selvstændig fortsættelse til den storsælgende Annas sang. Foruden gavekortet, kransen og diplomet får vinderen desuden lov at være hovedperson til årets laureatfest i forsommeren, som er en stor bogbranchefest på linje med augusts efterårsreceptioner i de store forlagshuse.
Det tredje, vi skal runde i dag, er Nordisk Råds Litteraturpris.
De to danske nominerede (1-2 bøger fra hvert nordisk land indstilles) er Madame Nielsen for Dødebogsblade og Thomas Boberg for Insula. Hvor Madame Nielsen er en forfatter, som begyndte som Claus Beck-Nielsen og siden har udgivet kritikerrost litteratur under navne som Das BeckWerk, Helge Bille og bare Nielsen, inden nu altså navnet er skiftet til Madame Nielsen og kønnet til hun, så står Thomas Boberg lige nu ret tydeligt i mange hukommelser for romanen Insula. Den landede nogenlunde samtidig med Katherine Diez’ I egen barm og var med til at sætte ild under debatten om, hvad forfattere i genren for autofiktion egentlig kan tillade sig at sige om navngivne, identificerbare personer.
Hvor Katherine Diez skrev en hel del om en enkelt, så fik Thomas Boberg det meste af Fejø i kog. De var indtil Insula bedst kendt for velsmagende æbler, og man brød sig ikke om at se i romanform hvad Thomas havde forfattet om individer fra lokalbefolkningen, som man mente ret så genkendelige.
Romanen druknede næsten i metasnakkene, men kunne den egentlig noget som værk? Ja, mente pressens anmeldere — i dén grad. Fem stjerner i Jyllands-Posten og Berlingske, fem hjerter i Politiken og store roser fra Weekendavisen og Information.
De gode anmeldelser bakkes nu op af nomineringen til Skandinaviens fineste litteraturpris, Nordisk Råds Litteraturpris 2025.
De finurlige er, at de to nominerede forfattere har en fortid. De var venner, der blev uvenner, og for at forstå krisen skal vi til 1989, hvor en ung Claus Beck-Nielsen læser en digtsamling af Boberg, hvad der med ét giver tilværelsen mening for ham. Senere bliver de så gode venner, at de rejser til Etiopien sammen, og senere igen ser Madame Nielsen det hele forvrænget i Bobergs roman, Africana. Hun forsøger med et genmæle i april 2022, men ak, Rusland har lige invaderet Ukraine en måned forinden, og ingen bemærker litteraturen i sådanne verdenskriser.
Information forklarer uvenskabet (uden betalingsmur) her.
Jeg håber, at de kan finde hinanden en dag. Måske i anledning af, at en af dem render med prisstatuetten og de medfølgende 300.000 danske kroner? Det afgøres til oktober.
Blandt de tidligere danske modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris er både Solvej Balle (og hendes meritter og tavsheden over for anerkendelsen af hendes Om udregning af rumfang dvæler jeg ved i langform her), Kim Leine, Kirsten Thorup, Naja Marie Aidt og Jonas Eika.
Sidstnævnte Eika er aktuel med Åben himmel, der er dugfrisk fra 2024 og alligevel allerede solgt til udgivelse i USA, Finland, Tyskland, Holland og Norge. Eika har også været nomineret til the International Booker Prize, og deres tekster er blevet bragt i The New Yorker. Det er ikke hverdagskost for danske forfattere, og æren er indtil videre kun overgået danskerne Olga Ravn, Dorthe Nors og Thomas Korsgaard foruden Eika.
I anledning af Nordisk Råds Litteraturpris holdt de en tale, der gjorde Mette Frederiksen ret stiv i betrækket.
Se talen her:
Og skal vi som udgang på dette kapitel ikke lige huske at løfte kasketten for Søren Ulrik Thomsen, der lige er blevet tildelt den “Lille Nobel” for sit forfatterskab? Prisen hedder egentlig Det Svenske Akademis nordiske pris, men kaldes Lille Nobel, fordi det er samme akademi, som uddeler verdens største litteraturpris: Nobelprisen i litteratur.
Det synes jeg nok, vi skal.
Helt lille er Lille Nobel i øvrigt ikke. Med den følger 400.000 svenske kroner.
Her er en liste med links til de nævnte bøger. Klik for at lande på bibliotek.dk, hvor bogen kan klikkes hjem til lån hos dit lokale bibliotek.
Lad mig afslutte dette første nummer af minimagasinet Litteraturens Landshold med en liste.
3 nye og kommende værker, der er værd at bemærke
Helle Helle og forlaget Gutkind udkommer 3. april med en opfølger til Hafni fortæller, som var en slags road novel i tekstform, hvor kun toppen af isbjerget stak frem, helt i vanlig Helle Helle-stil — det meste må læseren selv tænke sig til. Hafni var blevet skilt, og nu ville hun på en såkaldt smørrebrødsrejse gennem en række danske købstæder, der skulle kulminere i Gråsten med sønderjysk kaffebord. Men Hafni (hvis navn ikke er så eksotisk endda, men en kælenavnssammentrækning af Hanne F. Nielsen) nåede ikke ret langt, før planen blev forstyrret af andre menneskers gøren og laden.
Fortsættelsen hedder Hey Hafni, og jeg kan læse mig til, at vi skal både til Brighton og ind i Hafnis familiebånd. Læserne venter i hobetal: Hey Hafni er på bestsellerlisten hos saxo.com her en hel måned, før den udkommer.
Helle Helle var med Hafni fortæller i 2024 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og er i det hele taget en af vores helt store prisslugere: Kritikerprisen, De Gyldne Laurbær og Per Olov Enquist-Prisen, haps.
En eksportsucces er hun såmænd også; nærmest stadig våd fra trykken er Hafni fortæller fra 2023 på vej ud i USA, Storbritannien, Tyskland, Ungarn, Norge, Tjekket, Polen og Sverige.
Bjørn Rasmussen og forlaget Gyldendal udkommer 4. april med Brian og Stefan for evigt, som er “en bøsseroman om kærlighed og dyrepersonligheder, sorg og eurodance fra 90’erne – og om to mennesker, som på hver deres måde forsøger at bryde ud af den voldelige, homofobiske og artschauvinistiske facon, de er blevet opdrættet i” …
Den følger efter hestepigeromanen Kirstens hævn fra 2024, der også havde rideskolen som kulisse, og en vis voldsforherligelse og udadreagerende weltschmerz i fokus. Højst underholdende.
Bjørn Rasmussen er et velkendt navn uden for Danmarks grænser. Kirstens hævn er efter kun et år på hylderne solgt til udgivelse i USA og Norge, og så er filmatiseringsrettighederne samlet op af Hyæne Film. Men det er peanuts i forhold til romanen Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, der er solgt til udgivelse på hele 12 sprog: Tyrkisk, serbisk, norsk, ungarsk, makedonsk, polsk, engelsk (UK + US), svensk, fransk, græsk, kroatisk, bulgarsk. Ikke dårligt for en vestjysk (rideskole)roman om homoseksualitet og homofobi.
Bjørn Rasmussen har i øvrigt modtaget både Montanas Litteraturpris og EU’s litteraturpris (den rendte en anden dansker i øvrigt også med i 2024 — Theis Ørntoft for Jordisk). Vi taler alt for lidt om Bjørn Rasmussen, synes jeg.
Maj My Midtgaard Humaidan og Politikens forlag udkom 5. marts med Blødt, opfølgeren til den heftigt debatterede og af nogle som ‘samfundsødelæggende’ omtalte Ærømanifestet. En normkritisk debatbog om småbørnsfamilieliv, hjemmeskoling og opgøret med ‘plejer’.
Blødt handler om tiden, der er gået, siden hun for to år siden udgav Ærømanifestet. Ikke kun i hendes egen tilværelse, men også de to år, der er gået hen over verden: “Vi ser konsekvensen af, at vi ikke har passet godt på vores klode, og at vi menneskeligt er i knæ.”
Blødt var i top-5 på bestsellerlisten hos saxo.com før den udkom. Det er den stadig.
Skal vi i øvrigt tale om hvad de hælder i vandet på Ærø? Eller om den lokale skriveklub på øen bør sætte hvad end den underviser i på formel, for dét må der være penge i: Både Carsten Jensen, Solvej Balle og Maj My Midtgaard Humaidan bebor den lille ø på 88 km2, og er det så måske ikke med længder den mest succesforfattertætte egn i Danmark, hvis man måler på bibliotekspenge?
Endelig en profil som samler alt det vi bognørder ikke kan få nok af.
Den biblioteksliste med link direkte til bøgerne er det mest sympatiske service post jeg længe har læst. LL er my kind of sportskommentering: Jeg blev både klogere (anede ikke der fandtes en “lille Nobel”) og underholdt og hepper med hele vejen! Ser nu for mig et cykelhold af danske bøger spurtende (sprintende? Er forvirret) op af Alpes d’huez og alle os begejstrerede tilskuere der nu har et sted, hvor vi kan stå og klappe med.